Det ultimative skældsord på 183 ord
"Din interplanetariske slørhale, der ligner en platfodet moskusokse, der har slugt en karnevalssørøver og en væggetøjsbefængt varulv, hvis gummiunge er et fedthalefår, som elsker fnaddermeloner og skvatmeloner.
Du er venner med en åndsforsnosket amøbe, der er haleneger, den forlorne tæppehandler, som er en slesk spytslikker, hvis kuli kumpan af en kone har fået øgleyngel, der ligner trompetsnegle med tågehorn i agurketuden.
Du er en modbydelig mide, der leger landevejsrøver sammen med en laskefed lommetyv af en kvælstofbacille at være. Desuden er du en overløber af en futmælkspirat med et æggehoved og goplepolyper.
Du tror, du er en cykelkædevirtuos, men du er kun en lemmedasker, der gerne vil være brugtvognsforhandler eller gullaschbaron. Det undrer ingen, hvis du bliver en sortsmudset sjuft, eftersom du jo har været en nørdet ungdomsforbryder.
Du minder mest af alt om en bladanblander, som indeholder en sjakalmide og en dommedagsprofet – ergo et ignorant individ! Vi regner med, at du ender som en egoistisk flommefed fjollerik med et rottefjæs, der har en vellysten vildmand som far og en massemorder til mor."
1 kommentarer:
der er ikke noget ultimativt i den svada
det er jo kun lutter banaliteter
Send en kommentar