tirsdag, december 05, 2006

Nu' det jul igen

Ja, det er det nemlig. Det medfører selvfølgelig det sædvanlige juleræs med gaver o.lign.. Samtidig medfører det også en ordentlig stak koncerter med kirkekoret! I sidste uge var der sat 5 timer af til at øve sange - derudover er der jo også gudstjenester. Så havde vi også adventssang, som i denne uge bliver/er blevet efterfulgt af en mozart-koncert (i går) og de 9 læsninger (i aften) - sidstnævnte bliver vist droppet, fordi jeg har en dansk stil for til i morgen, som jeg ikke er begyndt på! Ikke så smart! Og jeg som troede, at der kunne blive tid til at slappe af efter Moulin Rouge var overstået. Niks! Lærerne giver os lektier for i stakkevis, det halve af klassen sover lige for tiden, pga. forestillingerne, som vi ikke har kunnet sove ud efter endnu (hvilket slet ikke ligner vores klasse!) og så de omtalte kirkekorskoncerter. Jeg glæder mig, til der er ferie!!!