lørdag, marts 22, 2008

Påskekoncert

Så har jeg netop 'overstået' en koncert med mit elskede kirkekor - hvor jeg vel at mærke skulle synge to soli, der ikke lige var det letteste, jeg har prøvet - men det er selvfølgelig med noget udfordring og afveksling. Vi sang Pergolesis 'Stabat Mater', og jeg havde to af de tre alt-soli, stykket indeholder. Den sidste udgik, da jeg ikke havde overskud til at lære tre, og da der ikke rigtig var andre kandidater - eller der var en, som bakkede ud en uge før koncerten ... men det er vel, hvad der sker. Udover mine soli var der to sopran solister, der hver havde en sats. Det gik udemærket for mig - nervøsiteten fik dog overtaget halvvejs gennem første solo, så den sidste halvdel gik ikke super, men anden sats gik fint nok.
Udover ovenstående stykke, som pigekoret sang, blev der sunget tre forskellige korsatser af ungdomskoret, som jeg også var med i - som sopran! Nåeh ja - forandring fryder.
Alt i alt gik det godt. Og rart med noget udfordring - ikke kun med hensyn til sværhedsgraden af sangene men også personligt. Det er virkelig grænseoverskridende at stå og synge solo foran 30-40 mennekser mindst. Og der går nok lidt tid, inden jeg gør sådan noget igen trods alt.

0 kommentarer: